Vi beklager, Internet Explorer 7 understøtter ikke alle vores hjemmesides funktioner. Hvis du ønsker at drage fordel af disse værktøjer, fx at bruge vores filtreringsmuligheder, kan du skifte til en nyere version af Internet Explorer eller brug Chrome, Firefox eller Safari.
Fortsæt
Vis ikke denne besked igen?
til top
Kunst udført til dette sted

Tanja Nellemann og Grete Aagaard står bag idéforslaget ”DIG OG MIG OG OS TRE”, som de har udarbejdet i forbindelse med den tredje runde af Open Call.

Intro
DIG OG MIG OG OS TRE fokuserer på borgerinvolverende samarbejdsprojekter i det offentlige rum. Projektet handler om tekst, ord og skrifts betydning og kommunikative muligheder, når de udformes og udarbejdes som og i fysiske handlingsrum. Ord og tekst forbinder, strækker sig, ’gemmer sig’, flytter sig – ord har betydning – ord skaber betydning – ord skaber nye fortællinger – ord er magtfulde - ord kan ændre verden!

Projekt
Vi vil udforske muligheder for udvidelser af de åbne demokratiske offentlige rum i Gellerup, Brabrand og nabobydelen Åbyhøj i Århus.

Hvordan kobler man forskellige offentligheder og rum sammen – giver plads – tager plads – uden at ensrette. Vi vil undersøge mulighederne for at synliggøre og acceptere den dobbelte og parallelle kommunikation – på tværs af de synlige, men også usynlige kvarters grænser? Kan vi udarbejde et rumligt og fysisk samarbejde, hvori udveksling, sammenstød og dialoger kan få plads?

Der udarbejdes tekst –og ordprojekter i samarbejde med borgere i de to forskellige bydele. Tekst og ord udformet, så det strækker sig fra den ene bydel til den anden.

Konkret
Fase 1:
Research og delproduktioner:
Temporære YTRINGSRUM OG OFFENTLIGHEDER skabes ved parallelle urbane interventioner og synkrone aktioner. Der kan være tale om tiltag som udspiller sig over tid - en time, en dag, en uge. Fx: Tekster udarbejdes i workshops med bla. elever fra de lokale bydelsskoler. Hvad kan vi sige om vores bydel, hvor er uenighederne, hvad er ønskerne – hvordan kan det udsiges fysisk i det offentlige rum. Kan vi sammen – i en ord-stafet – skabe en sammenhængende tekst – skrevet på fortovene evt. med kridt, langs indfaldsvejen, Silkeborgvej, som går gennem Gellerup og Åbyhøj til Århus Midtby og modsat.

Andre delproduktioner og handlinger:
Tekster og ord ’placeret’ på mere eller mindre synlige steder – på taget af fx Globus1 eller plantet med blomster eller frugtbuske på grønne områder - alt afhængig af hvilken konkret nær-kontekst, - dets behov og ønsker. Vi diskuterer det i samarbejde med de involverede. Bydelenes udendørs idrætsanlæg inddrages fx til tekstproduktioner med opkridtningsmaskiner.

Fase 2:
Afsluttende produktion
Via researchen og delproduktionerne - arbejder vi frem mod udførelse af et større projekt i skala med de enkelte bogstaver i størrelse ca. 15 - 20 m.. Et mere permanent, men dog et flytbart og foranderligt værk. Tekst og ord sammensættes af moduler: ’bogstav/byggeklodser/kummer el.lign. som også kan fungere som fælles udgangspunkt til fx små nyttehaver/ krydderplanter, siddepladser, afskærmning eller hvad de enkelte bydele og dets borgere måtte have af ønsker. Ytringerne slynger sig fra den ene bydel til den anden og krydser den synlige og mentale grænse, som eksisterer i form af by Åby Ringvej. Her gives også mulighed for at flytte ’perspektivet’ idet hele teksten eller ordet KUN læses i sin helhed fra oven. Kontakt og samarbejde med beboere i bydelene, stadsarkitekt, gartner, teknisk assistance vedrørende udformning af modulerne –’byggeklodserne’ er nødvendig. Men samtidig kræver dette hverke  rum tid og en portion vision. At mødes og synliggøre ideer og lægge op til flere forbindelseslinier – parallelle, krydsede, synkrone - i og mellem kvarterer.

Fase 3.
Dokumentation og formidling
Dokumentation og formidling er en vigtig del af disse handlingsorienterede - mere eller mindre temporære – kunstinterventioner. Vi forestiller os bla. ’rundflugs’ og dokumentation gennem luftfotos, video, fotos og tekst i samarbejde med de to lokale biblioteker, beboerblade og webportaler. Alle delprocesserne dokumenteres; møderne, processen om udarbejdning af ord og tekstproduktion, udførelsen af de ovennævnte aktionsdele: Alle dele er betydningsfulde for DIG OG MIG OG OS TRE - det stolte grænseløse samfunds parallelle friktioner.


Open Call: DIG OG MIG OG OS TRE

Arbejdsgruppen bag DIG OG MIG OG OS TRE
2009
Gellerupparken Gellerupparken 8220 Brabrand Midtjylland Danmark

TILGÆNGELIGHED

Kan ikke lånes
Kan ikke besøges
læs mere om ordningen

GEOGRAFISK PLACERING

billeder (1)

DOKUMENTER (1)

EN DEL AF FØLGENDE TEMAER (1)

Relaterede værkerSamme: