Vi beklager, Internet Explorer 7 understøtter ikke alle vores hjemmesides funktioner. Hvis du ønsker at drage fordel af disse værktøjer, fx at bruge vores filtreringsmuligheder, kan du skifte til en nyere version af Internet Explorer eller brug Chrome, Firefox eller Safari.
Fortsæt
Vis ikke denne besked igen?
til top
Kunst udført til dette sted

Aslak Vibæk & Peter Døssing / AVPD præsenterer i det følgende projektet "City by space. City by place.", som er udarbejdet i forbindelse med den anden runde af Open Call.

Baggrund

Der findes ikke noget kort over det offentlige rum. Det findes ikke på Google Maps. Det findes ikke. Det findes. Hvordan kan det offentlige rum angribes og begribes i en billedkunstnerisk fortolkningsramme udtrykt i ren tekstform?

På kanten af 1960'erne og 70'erne udkom kunsttidsskriftet "Ta´" med kunstneres –herunder billedkunstneres – tekstlige refleksioner om kunstneriske diskurser, men også meditative filmiske optegnelser og diskussioner af byen som struktur, som arkitektur, som organisme, som rum. Forfatteren Hans-Jørgen Nielsen og billedkunstneren Peter LouisJensen skrev sig i den sammenhæng ind i fortættede refleksioner om byen som et rumligt og æstetisk udspændt væsen – et sted hvori kunsten kunne udfoldes, "uden tyngendereferencer, som indsnævrer det kunstneriske aktionsfelt" som Peter Louis Jensen udtrykker det.

I dag, næsten fyrre år senere, er den tekstlige refleksion med få undtagelser forsvundetsom et vægtigt spor i den billedkunstneriske praksis. Det vil vi gerne råde bod på ved atgenoptage denne kunstneriske tilgang som et produktivt værktøj – en kunstnerisk lup – til at forholde os til, diskutere og reflektere over idéindkaldelsens tema, "kunst i det offentligerum". For hvad er rent ud sagt et offentligt rum? Hvor befinder det sig, hvor går dets grænse? Hvad betinger det? Har det en grænse? Hvordan agerer/interagerer mennesker heri.

Indhold

Det er vores ønske med projektet at skabe en flertydig dissekering af hvad det offentlige rum er (eller ikke er). Derfor har vi, udover selv at skrive et bidrag, valgt at invitere yderligeresyv andre danske billedkunstnere til at bidrage med en tekst.

Overordnet betragtet ønsker vi at hver bidragyder skal have frie rammer til at udtrykke sig. Teksterne skal være potente og have frit løb til at kunne være tekst som form og som indhold. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt, i denne projekt præsentation, kun eksemplificere at den enkelte tekst kan have karakter af alt fra essay, novelle, prosa, digt, fragmenterede noter, diagrammatiske forløb til leksikale opslag.

Teksterne tænkes udkrystalliseret som en række kirurgiske snit, der dykker ned i byens blindgyder, overflyver byen på makro- og mikroplaner, synliggør eller blotlægger det offentlige rums anatomi. Teksten bliver det offentlige rums modstand og medspiller, en kile ind i eller en dialog med den offentlige sfære. Byen er ebbe og flod, den er hastigheder, den er fyldt af restenergier, af entropi. Konteksten, byens (offentlige) rum, er dét prisme værket filtreres igennem. Det er disse vidt favnende potentialiteter og fænomener vi ønsker at teksterne hver især og samlet skal beskæftige sig med.

Form

Teksterne tænkes samlet i et konceptuelt layout/format, der på et formmæssigt plan forholder sig til et urbant rum. Konceptet tager udgangspunkt i de bykort man kan købe i turistinformationer, i boghandler, på banegårde og i bladkiosker rundt omkring i verden. Disse kort har i sammenfoldet tilstand, næsten uanset hvilken by man befinder sig i, den samme størrelse og en ensartet æstetik, der ikke lader den rejsende i tvivl om at dette er et kort.


Konceptuelt vil vi derfor mime bykortets æstetik. I sammenfoldet tilstand vil vores publikation derfor tilnærmelsesvis fremstå som et traditionelt bykort. Når kortbogen åbnes er kortet erstattet af bidragydernes tekster. Alt efter hvordan man udfolder kortet vil hver tekst kunne være fuldt udfoldet, eller delvist udfoldet og støde op til andre tekster og herved skabe tilfældige sammenhænge og sammenstød på tværs af teksterne.

Kortformatet skal foranledige læseren til at tage det med i tasken og læse den i metroen, påbænken, i parken eller på en café i en smøge. Teksterne omhandler, indeholder og fortolkerbyens offentlige rum og skal læses heri.


Open Call: City by space. City by place

APVD
2009 / Hovedstaden
Statens Kunstfond Statens Kunstfond H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Danmark

TILGÆNGELIGHED

Kan ikke lånes
Kan ikke besøges
læs mere om ordningen

GEOGRAFISK PLACERING

billeder (3)

DOKUMENTER (1)

EN DEL AF FØLGENDE TEMAER (1)

Relaterede værkerSamme: